Familie og arveret
Vi har stor erfaring inden for familie og arveret - et juridisk bredt område som blandt andet dækker over:
- Arv og testamenter
- Særeje og ægtepagter
- Skilsmisse og forældreansvarssager (børnesager)
- Sikring af samlevende herunder samejeoverenskomster
- Fuldmagter, samtykker til uskiftet bo, arveforskud- og begunstigelseserklæringer, gælds- og gavebreve mv.
Forløbet ved oprettelse af et testamente og andre juridiske dokumenter
Ingen familier er ens og når behovet for juridisk rådgivning opstår skal der altid tages højde for sagens omstændigheder, klientens behov og ikke mindst de familiære relationer.
Hos Eriksson Advokater skræddersys alle dokumenter efter klientens individuelle behov og ønsker.
Derfor starter alle vores sager med en indledende korrespondance og/eller et møde, hvor vi sammen får drøftet behov, ønsker og ikke mindst muligheder.
Herefter udarbejdes der et udkast til dokumenterne, som sendes til klientens godkendelse.
Skal dokumenterne tilrettes sørger vi naturligvis for dette og ofte er der også her behov for et møde, hvor vi, sammen med klienten, gennemgår dokumenterne og dets indhold.
Når dokumenterne stemmer overens med klientens ønsker, sørger vi for grundig vejledning i forhold til underskrifter og evt. registreringer.
Arv / Testamente
Alle bør overveje, at oprette et testamente, dette uanset om man er enlig, gift eller samlevende.
Arvelovgivningen fastlægger de grundlæggende regler for hvordan arven skal fordeles efter afdøde, men her er der ikke altid taget tilstrækkelig højde for det enkelte individ og de særlige omstændigheder der nu foreligger.
Hvis man ikke opretter et testamente, vil arven fordeles efter arvelovens regler. Med et testamente kan du/I sikre at den arv I efterlader Jer, fordeles som I også har tiltænkt.
Arv skaber ofte splid i familier og arvinger imellem. Med et testamente tages der konkret stilling til fordelen af arven og potentielle konflikter undgås hermed.
Nedenfor beskrives kort en række arveretlige begreber samt de mest almindelige familiære sammensætninger og hvorfor det er hensigtsmæssigt at oprette et testamente i den givne situation.
Kontakt os endelig, hvis vi skal tage en uforpligtigende snak omkring netop din/Jeres situation.
Hvorfor skal man oprette et testamente?
Vi er gift med fællesbørn
Er I gift og har I børn sammen (fællesbørn), vil børnene, såfremt i ikke har oprettet et testamente, arve halvdelen af førstafdødes formue. Det kan indebære at længstlevende ikke har råd til at blive boende i boligen eller er nødsaget til at optage et lån i banken, da arvingerne skal modtage den arv de er berettiget til.
Som længstlevende ægtefælle, (kun) med fællesbørn, kan man vælge at sidde i uskiftet bo, uden at skulle indhente tilladelse fra arvingerne. Men uskiftet bo er ikke uden begrænsninger og mange ønsker derfor også at få skiftet boet efter førstafdøde.
Med et gensidigt testamente, kan I som ægtefæller, med fællesbørn, sikrer den af Jer der bliver længstlevende bedst muligt. Ved at begunstige hinanden mest muligt og derved begrænse børnenes arv mest muligt – når den første af Jer afgår ved døden, sikrer I at længstlevende får de bedst mulige vilkår for at kunne fortsætte i samme trygge rammer som tidligere. Dermed sikrer I også at længstlevende ikke nødvendigvis tvinges til at sidde i uskiftet bo.
Børnene arver naturligvis efter den af jer der bliver længstlevende, ovenstående betyder blot, at de ”i første omgang” får så lidt som det nu er muligt.
Med et testamente kan I også bestemme, at det I efterlader Jer, bliver arvingernes særeje og således ikke skal deles med eventuelle ægtefæller hvis de bliver skilt (eller evt. afgår ved døden før deres ægtefælle).
Opsummeret – fordele ved et testamente for ægtefæller med fællesbørn:
- Beskyt længstlevende af Jer bedst muligt og undgå at længstlevende tvinges til at sidde i uskiftet bo.
- Sørg for at arven til Jeres arvinger bliver deres særeje.
Vi er gift med særbørn (evt. og fællesbørn)
Er I gift og har du, din ægtefælle eller Jer begge særbørn, så afhænger fordelingen af arven efter Jer, af hvem der dør først. Børn arver efter deres forældre og særbørn skal tillige give tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.
Ægtefæller med særbørn bør altid få udarbejdet et testamente, da man således kan bestemme hvordan arven skal fordeles, uanset hvem der afgår ved døden først.
Et testamente kan skræddersys på alle tænkelige måder, men typisk bestemmer ægtefæller med særbørn at længstlevende skal begunstiges mest muligt. Herefter, når længstlevende afgår ved døden, tages der typisk udgangspunkt i to scenarier.
- Ligedeling af arv efter hoveder.
- Ligedeling af arv efter slægt.
Ved ligedeling af arv efter hoveder, arver alle børn, sær- og fællesbørn, en lige stor del af arven. Ved ligedeling af arv efter slægt, vil børnene arve efter deres forældre. Dvs. særbørnene arver efter deres respektive mor eller far og Jeres fællesbørn arver efter Jer begge to.
Eks. Hvis et gift par har 2 fællesbørn og hustruen derudover har et særbarn.
- Ligedeling af arv efter hoveder – Børnene (fælles og særbarn) arver 1/3 hver.
- Ligedeling af arv efter slægt – Fællesbørnene arver alt efter manden og hustruens særbarn arver (sammen med fællesbørnene) 1/3 efter hustruen.
Et testamente kan som sagt skræddersys så det tilpasses Jeres individuelle ønsker og behov. F.eks. kan et barns arv begrænses til tvangsarven (også kaldet et ”sort får” testamente) eller der kan stilles krav om at særbørn skal give samtykke til at længstlevende kan sidde i uskiftet bo, ellers begrænses særbarnets arv til tvangsarven.
Der er mange muligheder når det skal besluttes hvordan arven skal fordeles, og for de fleste er dette et uoverskueligt område – kontakt os så vi kan drøfte Jeres muligheder.
Vi er gift uden børn
Hvis I er gift uden børn (livsarvinger) arver længstlevende af Jer alt. Herefter, når længstlevende går bort, arver længstlevendes arvinger alt.
Ved at oprette et testamente kan I, i fællesskab, bestemme hvordan arven efter Jer skal fordeles – også når længstlevende går bort.
Samlevende (ugifte)
Mange er af den opfattelse af man som samlevende arver hinanden – dette er ikke tilfældet.
Samlevende arver ikke hinanden, dette uanset om de så har boet sammen i over 2 år og/eller har børn sammen.
Er I samlevende med børn, så arver børnene alt efter afdøde. Er I samlevende uden børn, så tages der udgangspunkt i arvelovens bestemmelser og vedkommendes forældre og herefter søskende arver alt efter afdøde.
Dette kan skabe en yderst uheldig situation for den af Jer der står tilbage. Er man f.eks. samlevende med fællesbørn og ejer en bolig sammen (50/50), så arver børnene alt efter den af Jer der går bort. Er børnene mindreårige indsættes arven på en forvaltningskonto indtil de bliver 18 år. Dette efterlader længstlevende i en svær situation, da vedkommende, såfremt ønsket er at blive boende i boligen, er tvunget til at betale børnene, vurderingsprisen, for den del af ejendommen afdøde efterlader sig.
Ved at oprette et testamente kan I sikre hinanden når en af Jer afgår ved døden og samtidigt fastlægge hvordan arven efter Jer skal fordeles når længstlevende af Jer en dag også afgår ved døden.
Vi har stor erfaring med at oprette testamenter for ugifte samlevende og tager gerne en indledende og uforpligtende snak omkring Jeres ønsker hertil.
Enlig
Som enlig og med udgangspunkt i arvelovgivningen, så arver dine børn dig. Har du ingen børn, så tilfalder arven din forældre og herefter dine søskende mv.
Med et testamente kan du konkret bestemme hvordan arven efter dig skal fordeles. Har du børn, så arver de dig, men kun med et testamente kan du bestemme at arven til dine børn skal være deres særeje og således ikke skal deles med en evt. ægtefælle i tilfælde af en skilsmisse.
Er børnene mindreårige vil et børnetestamente måske også være relevant at overveje?
Har du ingen børn er det måske værd at overveje ”30 % løsningen” for således at begunstige en velgørende organisation samtidigt med at du sikrer en større arv til dine arvinger.
Læs mere herom nedenfor og kontakt os gerne for at høre nærmere om dine muligheder ved oprettelse af et testamente.
Arveklasser
Er der ikke oprettet et testamente, hvori det er angivet hvordan arven skal fordeles, vil arven blive fordelt efter de tre arveklasser fastsat i arveloven.
Arven fordeles i prioritetsorden, forstået således, at så længe der er arvinger (én er tilstrækkeligt) i en højere klasse går der ikke arv videre til en lavere klasse. Er der dog ikke arvinger i en given arveklasse, fordeles arven i stedet efter ”næste” arveklasse og så fremdeles.
Arveklasse – Ægtefæller og livsarvinger (børn)
Første arveklasse er ægtefælle og børn. Arven fordeles ligeligt mellem ægtefælle og børn. Er et (eller flere) af dine børn døde før dig, går barnets arv videre til deres egne børn (dine børnebørn). Har børnebørnene ikke overlevet dig, går arven videre til deres børn (dine oldebørn). Er et af dine børn døde før dig og uden selv at efterlade sig børn (eller børnebørn) så fordeles arven i stedet mellem de øvrige arvinger inden for arveklassen.
Det er alene biologiske og adopterede børn som er legale arvinger, Plejebørn (hvor du er forældremyndighedsindehaver) arver kun hvis de er begunstiget i et testamente.
Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til arveklasse 2.
Arveklasse - Forældre og (herefter) søskende
Anden arveklasse er afdødes forældre. Er en af forældrene døde går dennes arv videre til afdødes søskende (forælderens børn – dvs. også halvsøskende). Er begge forældre døde går hele arven til søskende (og halvsøskende). Er en eller flere søskende døde, arver deres børn (niecer/nevøer) i stedet. Er der ingen forældre, søskende eller nevøer/niecer efter afdøde, så går arven videre til arveklasse 3.
Arveklasse - Bedsteforældre (eller deres børn).
Tredje arveklasse er bedsteforældre. Er en (eller flere) af bedsteforældrene døde, går pågældendes arv videre til deres børn (onkel og moster/fastre). Herefter går arven ikke videre og uden et testamente tilfalder arven således staten.
Boafgift (arvegift)
De fleste kender begrebet ”arveafgift”. I dag er den officielle betegnelse herfor dog ”boafgift”.
Når boet efter afdøde skal opgøres er der 3 afgiftsklasser, at forholde sig til. Afgiftsklasserne og dermed hvor meget der skal betales i boafgift er bestemt af hvem der arver:
Arveklasse 1 (Ægtefælleklassen) - afgift = 0 %
- Ægtefæller
- Registrerede partnere (dog ikke papirløse samlevende)
- Specifikke almennyttige organisationer.
Afdødes ægtefælle eller registrerede partner skal ikke betale boafgift, det samme er tilfældet for visse almennyttige organisationer.
Arveklasse 2 (A-klassen) – afgift = 15 % (efter bundfradraget / 312.500 kr. i 2022 pr. bo).
- Børn, adoptivbørn, stedbørn – og deres børn.
- Forældre.
- Plejebørn (der har boet sammen med afdøde i mindst 5 år, når opholdet er begyndt inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst én af plejebarnets forældre har boet hos afdøde sammen med plejebarnet).
- Svigerbørn, hvis de er indsat i et testamente.
- Samlever (hvis vedkommende har boet sammen med afdøde mindst 2 år før dødsfaldet og/eller har børn med afdøde.
- Personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i mindst 2 år, men hvor den fælles bopæl er opløst på grund af anbringelse på institution eller indflytning i ældrebolig.
- Fraseparerede eller fraskilte ægtefæller, hvis vedkommende er indsat i et testamente der også gælder efter separationen.
Arveklassen omfatter nærmeste familie som ikke er ægtefæller eller registrerede partner.
Arvinger i denne arveklasse skal betale en boafgift på 15 % af den del, der overstiger bundfradraget.
Arveklasse 3 (B-klassen) – afgift = 15 % i boafgift + 25 % i tillægsboafgift.
(er boet mindre end bundfradraget, betales kun 25 % i tillægsboafgift.)
- Alle der ikke er nævnt i arveklasse 1 og 2 (herunder søskende, nevøer/niecer og samlevende der ikke har børn sammen eller har boet sammen i over 2 år).
Eksempel på arveklasse 3:
Afdøde efterlader sig 1.000.000 kr. og én arving der skal betale afgift efter arveklasse 3.
- Arv – 1.000.000 kr.
- Bundfradrag (2022) 312.500 kr. Arv efter bundfradrag 687.500 kr.
- 15 % afgift af 687.500 kr. = 103.125 kr.
- Nettoformue minus boafgift (1.000.000 kr. – 103.125 kr.) = 896.875 kr.
- 25 % tillægsafgift af 896.875 kr. = 224.218,75 kr.
- Arv til udbetaling 1.000.000 kr. – 103.125 kr. – 224.218,75 kr. = 672.656,25 kr.
30 % løsningen
Efterlader du dig alene arvinger omfattet arveklasse 3 (B-klassen) vil du med fordel kunne begunstige en, eller flere, almennyttige organisationer og samtidig øge det beløb dine arvinger tildeles.
Dette lader sig gøre, da en længere liste af almennyttige organisationer er fritaget for at betale bo- og tillægsboafgift.
Ved at indsætte en bestemmelse om, at organisationen skal arve 30 % af boet på betingelse af, at organisationen betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger, modtager de øvrige arvinger dermed 70 % af arven efter dig. I eksemplet foroven indebærer det, ar arvingen får tildelt 700.000 kr., altså 27.343,75 kr. mere end ved ikke at anvende denne løsning. Derudover begunstiges også en almennyttig organisation.
Eksempel på 30 % løsningen:
Afdøde efterlader sig 1.000.000 kr. og én arving der skal betale afgift efter arveklasse 3. I modsætning til eksemplet ovenfor er det dog bestemt at en organisation skal arve 30 % af boet på betingelse af, at organisationen betaler bo- og tillægsboafgifter for de øvrige arvinger.
- Arv – 1.000.000 kr.
- Arv til organisationen (inkl. afgifter) - 30 % = 300.000 kr.
- Afgiften organisationen skal betale beregnes af arvingens resterende arv, dvs. i dette tilfælde bo- og tillægsboafgift af 700.000 kr.
- Boafgift = 700.000 kr. – 312.500 kr. (bundfradrag 2022) = 15 % af 387.500 kr. = 58.125 kr.
- Tillægsboafgift = 700.000 kr. – 58.125 kr. = 25 % af 641.875 kr. = 160.468,75 kr.
- Organisationen arver således 300.000 kr. – 58.125 kr. – 160.468,75 kr. = 81.406,25 kr.
- Arvingen arver 700.000 kr.
- Ved at benytte 30 % løsningen arver arvingen således 27.343,75 kr. mere end hvis løsningen ikke var benyttet og den begunstiget organisation arver derudover 81.406,25 kr.
Kontakt os gerne, hvis vi skal se på din givne situation og vurdere om 30 % løsningen kunne være aktuel for dig.
Tvangsarv (friarv)
Tvangsarven udgør ¼ af arven og går til dine livsarvinger (børn, børnebørn og oldebørn) og/eller ægtefæller – samlet benævnt tvangsarvinger. Tvangsarvinger kan ikke gøres arveløse (arven kan dog begrænses i et vist omfang med et testamente).
Friarven udfør de resterende ¾ af arven (er der ingen tvangsarvinger er hele arven friarv) og denne del af arven kan du frit bestemme over.
Båndlæggelse af arv
Arv kan båndlægges, så arven ikke kan benyttes af arvingen men i stedet indsættes til forvaltning af et pengeinstitut.
Typisk båndlægges arv indtil arvingen når en bestemt alder, men arven kan også båndlægges så den kun kan benyttes til specifikke ting eller udbetales efter nogle fastsatte betingelser i testamentet (f.eks. efter endt uddannelse).
Arvingen kan som sagt ikke disponere over båndlagt arv, men båndlagt arv kan da heller ikke gøres til genstand for kreditorforfølgning.
Friarven kan båndlægges uden yderligere betingelser. Den del af arven der er tvangsarv kan dog kun båndlægges til tvangsarvingen fylder 25 år.
Hertil kan en båndlagt arv frigives under følgende omstændigheder:
- Hvis arven er af ringe værdi.
- Hvis det er en velfærdssag for arvingen.
- Hvis Familieretshuset vurderer at båndlæggelsen ikke længere tjener et rimeligt formål.
Arveafkald
Der er mulighed for at give afkald på arv – både i forhold til forventet arv eller allerede forfalden arv.
Typisk give der afkald på arv af følgende årsager:
- Arvingen er insolvent (i gæld).
- Arvingen ønsker ikke at arve af personlige årsager.
- Arvingen ønsker ikke at betale arveafgift.
- Arvingen ønsker ikke at deltage i skiftet men ønsker at modtage arv ved at meddele arveafkald mod betaling.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ved arveafkald mod betaling, skal betale afgift af det beløb man modtager i forbindelse med arveafkaldet.
Uskiftet bo
Hvis du vælger at sidde i uskiftet bo efter din ægtefælle, betyder det at der ikke sker en deling af boet når din ægtefælle dør. I stedet får du råderet over din og din afdødes ægtefælles del af boet og arven efter din ægtefælle bliver i første omgang ikke delt mellem børn og evt. andre arvinger.
Arven bliver således først fordelt når længstlevende også afgår ved døden, eller hvis længstlevende beslutter sig for at et skifte.
Uskiftet bo er kun muligt mellem ægtefæller og er kun relevant såfremt førstafdøde efterlader sig børn. Er der særbørn fra efterladtes side skal børnene give samtykke til at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.
Uskiftet bo er ikke uden betingelser og indebærer blandt andet, at længstlevende ægtefælle ikke må misbruge midlerne i det uskiftede bo og gifter længstlevende sig igen skal boet skiftes.
Børnetestamente
Hvis man har mindreårige børn bør man overveje også at oprette et børnetestamente.
Med et børnetestamente kan forældrene tilkendegive, hvem de ønsker der skal have forældremyndigheden over børnene, såfremt de afgår ved døden, før børnene bliver myndige.
Der er alene tale om en tilkendegivelse og forældrenes ønsker i et børnetestamente er derfor ikke ”skrevet i sten”, men er alene et udtryk for forældrenes ønske og dermed ment som en vejledning til Familieretshuset – hvis der skal træffes afgørelse herom fordi forældremyndighedsindehaverne er afgået ved døden og samtidigt efterlader sig mindreårige børn.
Praksis viser dog, at der tages udgangspunkt i forældrenes ønsker og der skal være vægtige grunde til at disse ikke tages til kende.
I forbindelse med oprettelse af et børnetestamente har man også mulighed for, at tildele de ønskede værger et fast månedligt beløb til barnets (børnenes) forsørgelse. Beløbet fratrækkes i den arv der senere er bestemt til Jeres børn.
Et børnetestamente kan oprettes særskilt eller som en del af et allerede oprettet testamente.
Notartestamente
Der er flere typer af testamenter, herunder vidnetestamenter, nødtestamenter og ikke mindst notartestamenter.
Et notartestamente skal underskrives og vedkendes for en notar ved den lokale skifteret (byret). Når et notartestamente er underskrevet og registreret, har notaren bekræftet, at testator ved sin underskrift var i stand til at handle fornuftmæssigt og var bekendt med hvad der blev underskrevet. Dermed kan der ikke efterfølgende sås tvivl om testamentets ægthed.
Dertil kommer, at skifteretten opbevarer en genpart af testamentet som har samme gyldighed som det originale testamente og et notartestamente bliver registreret i Centralregisteret for testamenter, dermed får skifteretten automatisk besked når testator dør.
I forbindelse med oprettelse af et notartestamente skal der betales en retsafgift på 300 kr.
Er testator ikke i stand til at møde for notaren er der mulighed for at notaren kommer hjem til testator og sørger for underskrift af testamentet. Vi hjælper/rådgiver naturligvis gerne i forbindelse med underskrift og registrering af et notartestamente og sørger altid for at fremsende en grundig vejledning herom når vi har udarbejdet testamenter til vores klienter.
Vores anbefaling er, hvis man har mulighed for det, at oprette et notartestamente. Men vi udarbejder også vidnetestamenter, såfremt behovet herfor opstår.
Ægtepagter / Særejer
Når to individer indgår ægteskab opstår der, som udgangspunkt, automatisk delingsformue (tidligere kaldet formuefællesskab) mellem dem. I alt sin enkelthed indebærer dette, at hvis man senere beslutter sig for, at blive skilt eller når en af ægtefællerne afgår ved døden, så skal der ske en deling af alle deres værdier (med få undtagelser).
Men til et hvert udgangspunkt findes der undtagelser og ved at oprette en ægtepagt har man mulighed for at fravige udgangspunktet omkring delingsformue. Her indgår ægtefællerne en aftale hvor det er bestemt hvordan deres respektive formuer skal deles i tilfælde af en skilsmisse eller død.
I en ægtepagt kan man fravælge reglerne omkring delingsformue helt eller delvist. Her kan det aftales, at alt hvad I hver især ejer når I bliver gift og herefter skal være Jeres særeje men særejet kan også begrænses til kun at gælde særskilte aktiver eller et bestemt beløb og et særeje kan tidsmæssigt begrænses eller ned(op)trappes efter en aftalt periode. Det kan aftales at særejet kun skal gælde ved skilsmisse eller, at det også skal gælde i tilfælde af dødsfald. Mulighederne er mange og vi hos Eriksson Advokater er altid klar til at rådføre i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt.
Gyldighedsbetingelserne for en ægtepagt
En ægtepagt skal tinglyses for at opnå gyldighed. Dette sker i dag digitalt via Tinglysningsretten og koster 1.750 kr. i en fast tinglysningsafgift til staten. Når ægtepagten er underskrevet og tinglyst, registreres den i den digitale tingbog (personbogen) og er herefter gyldig.
Hvis man senere ønsker at vende tilbage til udgangspunktet omkring delingsformue eller hvis indholdet i en allerede tinglyst ægtepagt skal ændres, så skal dette ske efter samme fremgangsmåde og ændringen (tilbagekaldelsen) kræver derfor endnu en tinglysning.
Tinglysningsafgiften til staten tilfalder klienten at betale, men den tinglysningsmæssige ekspedition er altid inkluderet i vores salær. Når vi udarbejder en ægtepagt – sørger vi også for, at den tinglyses korrekt.
Derudover er det en forudsætning for oprettelse af en ægtepagt, at I er gift eller at den oprettes i forbindelse med Jeres forestående ægteskab.
Hvornår bør ægtepagten udarbejdes
En ægtepagt kan altid oprettes eller ændres mellem ægtefæller – så længe de er enige omkring dette.
Vi mener dog det er en god idé, at kontakte os inden der indgås ægteskab. Dermed kan der tages hånd omkring Jeres økonomi og eventuelle aktiver allerede inden I bliver gift og Jeres økonomi derefter bliver sammenblandet.
Særejeformerne
Der er rigtigt mange forskellige former for- og kombinationer af særeje, men typisk tages der udgangspunkt i enten fuldstændigt særeje eller kombinationssæreje.
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje betyder at særejet forbliver vedkommendes særeje både ved separation, skilsmisse og død.
Kombinationssæreje
Kombinationssæreje er et skilsmissesæreje som i visse situationer bliver et fuldstændigt særeje. Der er adskillige kombinationer af denne type særeje, men den som anvendes oftest betegnes som ”ægtefællebegunstigende kombinationssæreje”. Ved ægtefællebegunstigende kombinationssæreje behandles særejet som skilsmissesæreje i tilfælde af skilsmisse og skal således ikke deles imellem ægtefæller der skal skilles. Ved død bliver førstafdødes formue dog til delingsformue og skal dermed deles med længstlevende, men længstlevendes formue behandles som fuldstændigt særeje og skal således ikke indgå i forbindelse med dødsboskiftet af førstafdøde.
Nævnte indebærer at længstlevende kan beholde mest muligt efter førstafdøde – på bekostning af evt. arvinger.
Skilsmissesæreje,
Et skilsmissesæreje indebærer at særejet ikke skal deles i tilfælde af en separation/skilsmisse. Et skilsmissesæreje er dog kun gældende ved skilsmisse og har ingen virkning ved dødsfald. Ved dødsfald behandles et skilsmissesæreje som delingsformue og i visse situationer kan dette have uhensigtsmæssige konsekvenser. Derfor er et skilsmissesæreje som oftest ikke den bedste løsning, når en ægtepagt skal udarbejdes.
Det modsatte af et skilsmissesæreje er et såkaldt dødsfaldssæreje, hvor man har delingsformue i tilfælde af en skilsmisse, men særeje ved død. Dødsfaldssæreje er efter dansk lov ikke tilladt.
Pensionsægtepagt
Udgangspunktet er i dag, at egne rimelige pensioner ikke indgår i deling af boet i tilfælde af en skilsmisse – sagt simpelt ”sædvanlige pensioner (eller værdien heraf) skal ikke deles i tilfælde af en skilsmisse”.
Det betyder omvendt også at ekstra og/eller særlige pensioner som ikke er omfattet af begrebet rimelige pensioner skal indgå i bodelingen ved en skilsmisse.
Nævnte udgangspunkter kan fraviges ved en ægtepagt. Ved et oprette en pensionsægtepagt, kan det bestemmes at:
- Rimelige pensioner skal deles ved skilsmisse eller,
- ”Urimelige” pensioner skal ikke deles ved skilsmisse.
Ved oprettelse af en pensionsægtepagt er det vigtigt, at man er opmærksom på flere forhold, herunder pensionstypen, dette da det ikke er alle pensionstyper der gyldigt kan indgå i en ægtepagt.
Kontakt os gerne, hvis vi skal drøfte om en pensionsægtepagt måske er relevant for Jer.
Samlevende / Samejeoverenskomst
I forhold til ægtefæller der køber en bolig sammen, er der her et sæt lovregler der regulerer, hvad der skal ske med den fælles bolig såfremt parterne efterfølgende skal skilles og ikke kan nå til enighed. Dette er ikke tilfældet for ugifte (samlevende) der køber en bolig sammen.
Derfor anbefales kærester, venner og eventuelt familie, altid at få udarbejdet en samejeoverenskomst (samejekontrakt) i forbindelse med et fælles køb af fast ejendom, hvor man aktivt, og meget detaljeret, tager stilling til hvad der skal ske med den pågældende ejendom såfremt samejet ønskes ophævet – ofte fordi parterne ikke længere kan nå til enighed.
Erfaringsmæssigt har en underskrevet samejeoverenskomst også en præventiv virkning, da parterne vedvidende on at aftalen nu forligger, ofte finder en mindelig løsning på en eventuel afvikling af samarbejdet.
En samejeoverenskomst indeholder typisk fastsatte vilkår for opsigelse, forkøbsret, fordeling af økonomien, eventuelle brugsretter mv.
Derudover kan man også i samejeoverenskomsten tage højde for en eventuel skævdeling af økonomien i forbindelse med det fælles ejerskab af ejendommen. Har en part erlagt mere end den anden i indskud og/eller betaler en part mere til boligen hver måned eller eventuelt i forbindelse med en renovering så samejeoverenskomsten indeholde de nærmere vilkår herfor og samtidigt have egenskab af et gældsbrev med tilhørende vilkår, når/hvis parterne en dag ønsker en opsigelse af aftalen.
Hos Eriksson Advokater har vi igennem årene udarbejdet hundredvis af samejeoverenskomster – alle skræddersyet til at passe til den pågældende situation. Kontakt os for en uforpligtende drøftelse, hvis I står og har behov for en samejeoverenskomst.
Fuldmagter, gælds- og gavebreve mv.
Vi har hos Eriksson Advokater mange års erfaring med at udarbejde alle tænkelige privatretlige dokumenter.
Udover testamenter, ægtepagter, begunstigelseserklæringer, gavebreve, samtykker til uskiftet bo, arveforskud og samejeoverenskomster udarbejder vi også fuldmagter, herunder generalfuldmagter og fremtidsfuldmager, gældsbreve mv. for vores klienter.
Fremtidsfuldmagt.
En fremtidsfuldmagt er et dokument hvor du (fuldmagtsgiver) giver en, eller flere personer, fuldmagt til at varetage dine interesser, det værende dine økonomiske og/eller personlige interesser, hvis du en dag ikke selv er i stand til dette.
Uden en (fremtids)fuldmagt vil det være Familieretshuset, der træffer afgørelse om hvem der skal varetage dine interesser, såfremt du ikke selv er i stand til dette. En sådan afgørelse indebærer en længere sagsbehandlingstid som i den pågældende situation alt andet lige er meget uhensigtsmæssig.
En fremtidsfuldmagt vil først kunne sættes i kraft og virke, hvis du ikke længere kan varetage dine forhold på de områder som er omfattet af fremtidsfuldmagten. Fuldmagten skal aktiveres af den fremtidsfuldmægtige. Det sker overfor Familieretshuset, hvor der samtidigt skal fremlægges dokumentation for fuldmagtsgiverens tilstand (typisk en lægeerklæring).
For at opnå gyldighed skal en fremtidsfuldmagt tinglyses og efterfølgende underskrives hos en notar. Ved udarbejdelse af fremtidsfuldmagter varetager vi naturligvis også tinglysningen og sørger for at klienten er grundigt orienteret inden mødet hos notaren.
Der er ingen afgift forbundet med tinglysningen af en fremtidsfuldmagt, men der tilkommer et gebyr på 300 kr. når den skal underskrives for notaren.
Generalfuldmagt.
En generalfuldmagt er, i lighed, med fremtidsfuldmagten, et dokumenter hvor fuldmagtshaver giver en anden person fuldmagt til at varetage sine forhold og handle på sine vegne.
Ligesom fremtidsfuldmagten kan indholdet af generalfuldmagten reguleres og kan dermed også begrænses til evt. kun at omhandle enkelte aktiver og/eller særlige forhold.
Hvad der dog adskiller generalfuldmagten fra fremtidsfuldmagten er, at generalfuldmagten træder i kraft ved oprettelsen. Dette indebærer, at den fuldmægtige kan handle på fuldmagtsgiver vegne med det samme.
Der er ingen formkrav til oprettelse af en generalfuldmagt, men det anbefales, at den udformes skriftligt med påtegning af to vitterlighedsvidner eller en advokat, der bekræfter, at fuldmagtsgiver var ved sin fornuftsmæssige råden ved oprettelse af generalfuldmagten.
Gældsbrev
Et gældsbrev er et dokument, der nærmere beskriver den aftale, der indgås mellem en långiver og en låntager.
Som minimum indeholder et gældsbrev lånets størrelse, hvornår lånet skal tilbagebetales og om der skal afdrages på lånet og/eller betales renter.
Derudover skal der i et gældsbrev også tages stilling hvad konsekvenserne for en eventuel misligholdelse af aftalen skal være og der bør altid være en bestemmelse omkring låntagers mulighed for tvangsfuldbyrdelse af lånebeløbet hvis aftalen misligholdes.
Familielån – vi udarbejder også gældsbreve på anfordringsvilkår - ofte i forbindelse med at forældre eller anden nær familie ønsker at låne ud til Jeres børn eller andre tætte relationer, på favorable vilkår. Et anfordringslån indeholder ikke en nærmere dato for hvornår gælden skal afvikles, men gælden kan, til enhver tid, kræves indfriet med kort varsel. Ofte ydes disse lån også rentefrit.
Vi anbefaler altid, at der udarbejdes et gyldigt lånedokument når der udlånes internt i familien, dette da SKAT i modsat fald vil betragte lånet som en gave, der ofte medfører betaling af afgifter/skatter.
Skilsmisse- og forældreansvarssager
Udover de mange følelser der er på spil når ægtefæller skal skilles er der også en række juridiske forhold der skal tages stilling til herunder økonomien og ikke mindst forhold vedrørende fællesbørnene.
Ofte kan en skilsmisse, særligt hvis der er børn indblandet, virke meget uoverskuelig at stå midt i og det er her vi træder til. Vi står bag vores klienter i skilsmisse- og forældreansvarssager og gør vores ypperste for at de kommer bedst muligt igennem forløbet.
En skilsmisse kan overordnet opdeles i 3 hovedområder:
- Vilkårene for separationen og/eller skilsmissen, herunder hvorvidt der er enighed omkring den fælles bolig og/eller ægtefællebidrag.
- Deling af formuen – bodelingen
- Forhold omkring børnene, herunder samvær, bopæl, børnebidrag og eventuelt forældremyndighed.
Separation
Helt overordnet så adskiller separation sig fra en skilsmisse, ved at separationen, som udgangspunkt, bortfalder hvis parternes flytter sammen igen.
Man har altid krav på at blive separeret også hvis den anden part ikke samtykker til dette. Er parterne ikke enige om at blive skilt, kan hver af parterne ansøge om skilsmisse efter 6 måneders separation. Når de 6 måneder er gået skal der dog aktivt ansøges om skilsmisse.
Et ægteskab opløses ikke ved separation og man kan dermed ikke indgå i et nyt ægteskab som separeret. Parternes formuefællesskab ophører dog den dag der ansøges om separation og dermed ophører også den fælles forsørgelsespligt samt arveretten ægtefællerne imellem.
Skilsmisse
Der skal være enighed omkring 2 vilkår for at blive skilt.
- Hvem der skal overtage leje- eller andelsboligen.
- Om der skal betales ægtefællebidrag
Kan der opnås enighed omkring disse to punkter, og har parterne ikke fællesbørn (under 18 år), kan der opnås direkte skilsmisse.
Er parterne enige omkring disse 2 vilkår, men har børn under 18 år, træder en refleksionsperiode på 3 måneder i kraft, før der kan ske skilsmisse.
Kan parterne derimod ikke nå til enighed, vil Familieretshuset i stedet træffe afgørelse i sagen.
Derudover kan også opnås skilsmisse, uden en forudgående separation, i følgende 5 situationer:
- Hvis parterne har levet adskilt i 2 år, sammenhængende, og dette skyldes uoverensstemmelser.
- Hvis den anden ægtefælle har været utro.
- Hvis den anden ægtefælle har udøvet vold overfor ægtefællen eller børnene.
- Ved bigami, dvs. hvis den anden ægtefælle gifter sig igen under ægteskabet.
- Ved ulovlig tilbageholdelse eller bortførsel af parternes børn.
Bodeling
Ved en separation eller skilsmisse, skal parternes formuer og aktiver fordeles, dette betegnes for bodeling.
Er der ikke oprettet en ægtepagt er udgangspunktet, at alt hvad hver part råder over af formue og aktiver (værdien heraf) skal deles ligeligt.
Som altovervejende hovedregel hæfter hver ægtefælle for egen gæld. Dette indebærer, at såfremt en ægtefælles passiver er større end aktiverne og vedkommendes bodel dermed er negativ så sker der ingen deling.
En bodelingsaftale er en skriftlig aftale, hvori der tages stilling til vilkårene for deling af parternes formuer og aktiver.
Normalt udarbejdes der, udover selve bodelingsoverenskomsten, også en boopgørelse hvor hver af parternes aktiver og passiver er oplistet.
Kan parterne ikke blive enige om bodelingen, kan sagen indbringes for Skifteretten og boet kan tages under offentligt skifte, hvorefter det vil blive behandlet af en bobehandler.
Forældreansvar (samvær- bopæl og forældremyndighedssager)
Sager der vedrører børnene er som oftest meget komplekse da der, udover en omfattende lovgivning på området også, skal tages højde for de mange personlige og følelsesmæssige aspekter i sagen – ikke kun klientens forhold, men også modpartens og i særdeleshed de involverede børn.
Eriksson Advokater har stor erfaring indenfor området vedrørende forældreansvar, herunder sager vedrørende samvær, bopæl og forældremyndighed. Vi bistår også vores klienter i sager vedrørende børnebidrag.
Er der enighed omkring disse forhold kan vi også være behjælpelige med at udfærdige de korrekte dokumenter så I kan få ro omkring Jeres fælles aftaler vedrørende børnene.